Hvorfor bruge forumteater?
  • Teater gør adfærd tydelig
  • Du får omsat  teori til praksis
  • Du styrker både intern og ekstern kommunikation
  • I får en oplevelse, som I ikke glemmer
  • Læring virker bedre, gennem oplevelser
  • Arbejde med skuespillere skaber sammenhæng
    mellem tanke, ord og handling

ARE YOU READY FOR TAKE OFF?

Vi spiller forumteater på både dansk og engelsk.

Teater TurnAround opstod i 2003 som forumteater…

…med det mål at lave skræddersyet, interaktivt teater med professionelle skuespillere. Kun eksperter var gode nok, og sådan har vi det stadig. Kun uddannede skuespillere, der har længere erfaring med at spille for erhvervslivet og improvisere, spiller forumteater hos os.

Forumteater, interaktivt teater

Men hvad er egentlig forumteater?
Forumteater er interaktivt teater, hvor publikum kommer til orde. Forestil dig, at du kan afprøve alle former for måder at tackle en problemstilling på – uden at det har konsekvenser. Forumteater giver dig og dine kolleger en fiktiv verden, som ligner jeres hverdag, men som er et ufarligt rum, hvor I kan øve jer. Helt konkret laver vi research i jeres virksomhed og skriver en teaterforestilling, som typisk varer 10-15 min. Vi hyrer erfarne skuespillere ind og prøver på scenerne, og så viser vi jer et billede af jeres egen verden i en færdigforestilling. Når situationen i stykket kulminerer, så vil spillederen stoppe skuespillerne og begynde at få publikum til at interagere. Han spørger salen ud om det, de har set og beder om forslag til, hvordan situationen i stykket kan forbedres.

Det handler oftest om, at kommunikationen mellem karaktererne er gået skævt. Hvad skal sekretæren eller lederen eller en tredje medarbejder eller kollega sige eller gøre? Hvordan kommer de videre? Publikum får på den måde mulighed for at bruge skuespillerne som marionetdukker, og hvis de er heldige, så får de også mulighed for at overtage en rolle. Men det bestemmer de selv.

 

Vi laver forumteater om forandringer og fusioner og om kundeservice, værdier, ledelse og salg.
Vi spiller interaktive forestillinger for store multinationale koncerner på engelsk (bl.a. Novo Nordisk, Vestas og Coca Cola) og mellemstore virksomheder i alle kanter af Danmark. Vi har grinet, grædt ( og det har publikum i den grad også) og været alvorlige og spillet sure, og vi har spillet forslag fra salen og set publikum tage skeen i egen hånd for at overtage vores roller og gøre det på deres måde. Altsammen for at skærpe medarbejdernes og lederernes evner til at se nye perspektiver i hverdagen på arbejdspladsen.

Øvelse gør mester, og når du får mulighed for at prøve teorierne af på en skuespiller, der giver dig netop det modspil, som du behøver for at udvikle dig, så rykker du dig maksimalt. Man sætter jo heller ikke en pilot op i en F16, før han har siddet  i en flysimulator, vel?

Står I overfor udfordringer, eller vil I bare gerne give jeres kolleger en god oplevelse, som sætter nyt lys på et givent emne, så ring og få en uforpligtende snak med Teater TurnAround.

Teater Turnaround

    JA TAK, jeg vil gerne ringes op
    og høre mere om et eller flere
    af produkterne på siden.

    Dit navn (skal udfyldes)

    Dit telefonnummer